USA rejser

Else &

Hans Henrik

 

Kolding

Efter at have boet i Odense i frygtelig lang tid flyttede vi til Kolding i 2007.

 

 

 

 

 

Links

 

 

Facebook - Else

 

 

Facebook - Hans Henrik

 

 

USA rejser

Forberedelser:

 

Visa waiver:

Når du rejser til USA skal du først og fremmest huske ESTA, hvor du skal ansøge om en visa waiver. Det gør du her: www.CBP.gov/esta. Når din ansøgning går igennem, får du en tilladelse der gælder for et år.

 

Flybilletter:

Flybilletter kan med fordel bestilles i god tid og det kan ofte betale sig at gå ind på de enkelte flyselksabers hjemmesider og gøre det der. Her er det også muligt at bestille udrejse til en by og hjemrejse fra en anden, som vi gjorde på vores sidste rejse, hvor vi rejste ind via Logan i Boston og rejste ud via JFK i New York.

 

Vi bruger ofte British Airways, men også Delta Air Lines og Air France er gode når det gælder rejser til USA.

 

Hoteller:

Vær opmærksom på at de amerikanske indrejsemyndigheder forlanger, du har en adresse ved indrejsen - en hoteladresse er fint nok. Så book de første par nætter hejmmefra. Det er heller så sjovt, at skulle rode med det, når man er groggy efter måske 15 -20 timers rejse.

 

Det er generelt ikke nødvendigt, at booke hoteller i forvejen, med mindre du gerne vil bo et helt bestemt sted eller din rejse sker i perioden medio juli til ultimo august, hvor amerikanerne selv holder ferie. Tag din bærbare eller din iPad med og brug www.hotels.com.

 

Bor du på en hotelkæde, som f.eks. Holliday Inn, kan du spørge i receptionen om kæden har et hotel i den by, du er på vej til - er det tilfældet kan de bede receptionisten om at booke for dig. Du vil så få et reservationsnummer - fordelen er, at du ny kan vente til kl. 19.00 (eller deromkring) med at tjekke ind. Har du ingen reservation, skal du tjekke ind senest kl. 16.00 for at være sikker på at få et værelse.